I lille Danmark skabes en bananrepublik – Leder

Dagens leder: Mens regeringen går rundt og begår grundlovsbrud, lyver, truer og ikke passer deres arbejde, skabes en bananrepublik i Danmark.
I lille Danmark skabes en bananrepublik
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Vi har efterhånden set det mange gange. Medierne tager en sag op, en sag der i hvilket som helst andet land ville have kostet en minister sin taburet, væltet en regering.

Men i lille Danmark mister journalisterne hurtig interessen for en sag, eller også “glemmer” de alt om en sag, fordi de hellere vil møde op til mikrofonholderi hos regering og ministre, når der bliver indkaldt.

Men i lille Danmark, det lille sukkersøde land, hvor politikere og journalister åbenbart skal være dus og gode venner, der kan regeringer begå lovbrud, lyve og true. Ministre kan holde ferie og tage på valgkamp (selvfølgelig mens man bruger statens udstyr som taxa), mens danske soldater og embedsmænd er i livsfare.

Men i lille Danmark kan en rød regering altid være sikker på, at de kan gøre som de vil, uden nogen former for konsekvenser. For som støttepartier har man nemlig Kylle, Pylle og Rylle.

Kylle, Pylle og Rylle

Kylle, Pylle og Rylle, der i daglig tale går under navnene Mai Villadsen, Pia Olsen Dyhr og Sofie Carsten Nielsen, puster sig godt nok op, skriger “skandale”, “det skal undersøges”, men når sagen er glemt af journalisterne, så kravler Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre tilbage i skødet hos statsminister Mette Frederiksen.

Vi har set det med grundlovsbrudet i mink skandalen, hvor alle andre regeringer, statsminister Mette Frederiksen, både herhjemme og i udlandet, ville have mistet magten, hvis de have begået klokkeklar grundlovsbrud, og endda indrømmet det.

Vi har set det i sommers, hvor udenrigsminister Jeppe Kofod (en mand der aldrig skulle have været minister i første omgang) holdt ferie mens hele situationen udviklede sig time for time i Afghanistan, til fare for danske soldater og embedsmænd.

Og senest har vi set, hvordan forsvarsminister Trine Bramsen, i samme weekend, hvor Afghanistan brød sammen, først tog til fest (endda sammen med statsministeren) og siden tog på valgkamp i sin valgkreds, endda godt transporteret rundt af forsvaret, på skatteydernes regning.

Danmark er en bananrepublik ved at blive født

Ovenstående sager er bare et lille udpluk af alle de skandaler, den nuværende regering har haft, men som ikke har kostet ministre eller regeringen livet.

Journalister og medier vil påstå, at de som branche har passet deres arbejde. Jo, de har bragt historierne, men ikke et medie har holdt fast, ikke et medie har forlangt ministre eller regeringens afgang.

Marionetdukkerne hos regeringens støttepartier vil også påstå, at de har passet deres arbejde, med bl.a. henvisning til fyringen af Mogens Jensen. Men ham fik de serveret på et sølvfad af Mette Frederiksen. Og alle skandalerne taler sit tydelig sprog, for regering og ministre sidder stadig.

Konklusionen på ovenstående er, at vi i lille Danmark har en svag presse og knaldrøde marionetdukker.

En kombination der er på vej til at skabe bananrepublikken Danmark.

Henrik F. E. Andersen
Chefredaktør, Danmarks Fremtid.


Deltag i debatten på Facebook og Twitter. Du kan også indsende debatindlæg her.

Seneste nyheder

Journalister er bange for Islam

Danske journalister har flere gange vist, at de er bange for Islam, lader sig true til tavshed. Nu viser endnu et medie, at den danske ytringsfrihed er truet.

Seneste debatindlæg

Seneste videoer

Politiken lyver om vold mod kvinder

Nye Borgerlige’s parodi på DR Detektor, Reflektor, har kigget nærmere på mediernes dækning af debatten om vold mod kvinder. Politiken bliver her afsløret i den