mandag, 19. oktober 2020

Forskellen på stærke udenlandske og svage danske medier

Vi bliver nødt til at debattere de danske medier. Debattere forskellen på en stærk og en svag presse. Ellers lider vores demokrati skade.

Hvad betyder det egentlig for demokratiet om man har stærke eller svage medier?

Man behøves ikke at være fra den ene eller den anden fløj for at kunne indse at svage medier skader demokratiet.

Hvordan ser det ud i det lille demokrati Danmark? Her er en lille analyse.

Mikrofonholdere

Pressen møder gerne op, når regeringen indkalder til spin-sessioner i lufthavne, på skoler og hos frisører.

Det har vi set masser af eksempler på under covid-19.

Ja vi har endda set journalister takke statsminister Mette Frederiksen for hendes flotte arbejde.

Journalisten var fra Ekstra Bladet af alle steder.

Stærke og svage medier

Men samtidig brokker pressen sig over, at statsminister Mette Frederiksen, og hendes række af skandaliserede ministre, konstant siger “ingen kommentar, nægter at udtale sig”.

Det er forskellen på svage og stærke medier

Jeppe Kofod

Vi har en udenrigsminister og socialdemokrat, der i starten af hans karriere havde “sex” med en 15 årig jomfru, mens han var hendes betroede.

I udlandet havde en type som Jeppe Kofod aldrig overlevet sådan en sag.

I Danmark bliver han i stedet udnævnt til udenrigsminister.

Det er forskellen på svage og stærke medier.

Og at Mette Frederiksen nu har overlevet at beskytte 2 krænkere, understreger bare pointen.

Sofie Carsten Nielsen

Tag situationen omkring Sofie Carsten Nielsen’s dækning over Morten Østergaard’s krænkelser og hendes efterfølgende løgne om situationen.

Da Sofie Carsten Nielsen træder frem i søndags og fortæller, at gruppen enstemmigt har vedtaget, at der nu er ro, skriver statsmediet Danmarks Radio følgende i en analyse:

“Ingen sætter spørgsmålstegn ved Sofie Carsten Nielsen nu”

I udlandet er den ene politiker efter den anden blevet gået for at lyve over for både kollegaer og pressen.

Herhjemme vælger medierne at gøre en løgnagtig politikers position stærkere.

Hummelgaard og Halsboe

Tag sagen om Peter Hummelgaard og Ane Halsboe-Jørgensen, der møder op i operaen midt under covid-19, hvor de bevist fjerner sikkerhedsforanstaltninger og bagefter lyver om det, selv om der var masser af vidner, inklusiv operaens personale.

BT skrev kort om det, men mistede hurtig interessen, da de to ministre leverede en omgang spin og løgne.

I udlandet er flere ministre og kommisærer blevet gået på bagrund af overtrædelse af covid-19 restriktioner.

Herhjemme overlever ministre.

Det er forskellen på svage og stærke medier

80 procent

Og sådan kunne man blive ved med eksempler på politikere, der ville have mistet deres position, deres karriere, hvis vi i stedet for en svag presse, havde haft en stærk presse.

Om det er fordi der eksisterer begrebet “de 80 procent” hos de danske medier, skal være usagt.

Men uanset hvad, så udgør de danske medier et demokratisk problem.

Med hvad så med de seneste dage

Mange vil nok argumentere for, at de seneste dage, med Morten Østergaard og Frank Jensen afgange, har vist en stærk presse.

Men beklager at måtte skuffe journalister og resten af centrum-venstre.

Havde vi haft en stærk presse havde Frank Jensen slet ikke sat så længe. Så var hans karriere stoppet for 10 år siden.

Havde vi haft en stærk presse, så havde ikke kun Morten Østergaard men også Sofie Carsten Nielsen, og typer som Lotte Rod, måtte forlade dansk politik.

Deltag i debatten

Fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark

Nyhedsbrev

Fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark