Hele Danmarks Mette

Salling Group og Netto kalder Statsminister Mette Frederiksen for Hele Danmarks Mette, og påstår derefter det er en fejl. Men her er sandheden.
Hele Danmarks Mette
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

For et par dage siden udkom magasinet Lime, der kan læses gratis i alle landets Netto-butikker og på nettet. På forsiden troner statsminister Mette Frederiksen ved siden af overskriften “Hele Danmarks Mette”.

En gratis omgang propaganda for statsministeren og Socialdemokratiet. Netto pådutter danskerne holdningen, at statsministeren er vores alle sammens Mette.

Nej tak, hun er ikke min, eller mange andres, Mette. For mange er hun prototypen på magtarrogance, lovbrud, løgne og trusler. I følge mange danskere skulle hun forlængst være fratrådt, stillet for en rigsret.

Netto’s bortforklaringer

Magasinet betales af ejerne af Salling Group, der ejer Netto. CEO for Salling Group, Per Bank, forsøgte straks at bortforklare den form for propaganda, man ellers kun ser i bananrepublikker.

Twitter skrev han flere gange den samme besked til de mennesker, der kritiserede mikrofonholderiet over for statsministeren:

“Redaktionel produktion af magasinet varetages af eksternt contentbureau, der i dette tilfælde burde have overvejet objektiviteten nærmere”

Der er flere ting i det forsvar, der skriger til himlen:

For det første så er det i sidste ende Netto, der har ansvaret. Det er Netto der betaler. Og hvis Per Bank tror, han kan bilde danskerne ind, at Netto ikke godkender alt, de sætter op i deres butikker, så har han meget lave tanker om danskerne.

Bureauet bag Hele Danmarks Mette

For det andet burde både Salling Group, og medierne, der skriver om forsiden og interviewet, have set nærmere på det reklamebureau, der producerer magasinet for Salling Group og Netto.

Reklamebureauet kaldes OTW og har I flere omgange stået bag reklamekampagner mv. for Socialdemokratiet. For eksempel det Socialdemokratiske medlemsmagasin “Socialdemokraten“. Holdet bag magasinet kan man se her:

OTW betalt af Socialdemokratiet

Så både Salling Group, reklamebureauet OTW og Socialdemokratiet påstår, at det er en fejl, ren tilfældighed, at magasinet Lime leverer en omgang ukritisk mikrofonholderi og propaganda for Mette Frederiksen?

Salling Group og Netto, der for nylig leverede et rekordresultat på trods af Corona, eller rettere på grund af Corona, fordi de fik tildelt fordele i forhold til deres konkurrenter, der ikke kunne sælge på grund af regeringens nedlukninger?

Reklamebureauet OTW, der modtager millioner af kroner for at arbejde for Socialdemokratiet, for at levere den ene ydelse efter den anden for partiet?

Og til sidst Socialdemokratiet, der flere gange har bevist, at man gør alt, bruger alle mennesker i deres spin og propaganda?

Hvor dumme tror de danskerne er?

Smid gerne en kommentar herunder, eller deltag i debatten på Facebook.

En del af disse temaer

Tema Covid-19 - Danmarks Fremtid

Relaterede politikere

Mette Frederiksen - Socialdemokratiet

Mette Frederiksen

Læs mere om disse partier

Socialdemokratiet