tirsdag, 20. oktober 2020

Journalister må smage egen medicin: erkend politisk ståsted

Gang på gang kritiserer journalister, at specielt borgerlige politikere ikke vil afsløre deres økonomiske interesser. Fair nok, men så erkend politisk ståsted.

Journalister og medier har med jævne mellemrum stor interesse i at få afsløret politikernes, specielt borgerlige’s, økonomiske interesser.

For eksempel skriver Finans, som skule være en del af de “borgerlige” medier, overskrifter som “Borgerlige politikere skjuler deres personlige interesser”.

Men hvorfor vil journalisterne så ikke afsløre egne interesser? F.eks. politisk ståsted?

Om du er politiker eller journalist afhænger dit job af din troværdighed, om du er helt åben om dine egne interesser og forbindelser.

At journalister ikke vil vedstå politisk ståsted er ikke noget nyt.

De bliver fornærmede og lukker i, bare man forsøger at tage en debat om det.

Men når nu journalisterne ikke selv vil tage debatten, informere om deres politiske karriere, så lad os her fortælle om to eksempler på journalister, der har fået en stor karriere blandt danske medier, men som skjuler sandheden om deres politiske forbindelser.

Skjuler for den store brede danske befolkning.

Marchen Neel Gjertsen

Den ene er Jyllands-Posten’s politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen.

Hun startede sin karriere på Information (af alle steder), men skiftede i 2011 til et job som politisk reporter på Jyllands-Posten, hvor hun bl.a. arbejdede tæt sammen med journalisten Christine Cordsen.

Den samme Christine Cordsen, der på statsmediet Danmarks Radio har udtalt følgende om Dansk Folkeparti:

– Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet

Christine Cordsen arbejder stadig som politisk reporter på statsmediet Danmarks Radio.

Hvis vi vender tilbage til Jyllands-Posten’s politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen, så har hun sikkert lært en del af Christine Cordsen, men hun vidste allerede en del om centrum-venstre vinklingen på forhånd.

For i 2005 stillede Marchen Neel Gjertsen nemlig op til kommunalvalget i Odense for Enhedslisten

Hvorfor skriver Jyllands-posten ikke dette ud for alt det indhold Gjertsen leverer?

Marchen Neel Gjertsen bruges også jævnligt som kommentator på de to statsmedier Danmarks Radio og TV2 Danmark..

Thomas Funding

Thomas Funding er en anden dansk journalist, der har haft en stor karriere hos de danske medier.

Thomas Funding har bl.a. været ansat som journalist og politisk redaktør hos tidligere nævnte statsmedie TV2 Danmark.

Men Thomas Funding har også været byrådsmedlem af Odense (igen) byråd for Socialdemokratiet, hvor han var Borgmester Anker Boyes nærmeste politiske allierede.

Ja, han var endda betegnet som kronprins af medierne.

Men disse oplysninger fortalte eller fortæller hverken TV2 eller hans nuværende arbejdsplads Jysk Fynske Medier noget om.

Også Thomas Funding bruges forsat med jævne mellemrum af hans tidligere arbejdsplads TV2 og Danmarks Radio som kommentator.

Journalister og politisk ståsted

Hvorfor vil journalister ikke vedkende, at de har politiske holdninger, har været eller er medlem af et politisk parti?

Tror de virkelig, at danskerne er så naive, at de ikke har lugtet lunten?

Det er jo ingen hemmelighed, at hovedparten af journalisterne stemmer på partier til venstre for midten.

Når journalister arbejder med finas stof, så skal de være åbne om deres økonomiske interesser.

Hvorfor gælder det samme ikke for de journalister, der arbejder med politik?

Der er dem, primært journalister, der mener, at ens politiske holdninger ikke påvirker ens arbejde.

Så behøves man bare at henvise dem til journalisternes eget daglige arbejde.

Deltag i debatten

Fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark

Nyhedsbrev

Fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark