Line Holm fra Berlingske: længe leve censur af virkeligheden

Man skulle tro, at journalisters største mål var at bringe den fulde virkelighed. Journalist Line Holm fra Berlingske går mere ind for censur af virkeligheden.
Fakta journalister stemmer på rød blok
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I dag blev Regionspolitiker, og medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, Erik Høgh-Sørensen idømt en bøde på 7500 kroner ved Retten i Hjørring.

Høgh-Sørensen “forbrydelse” er, at han retweetede et tweet fra profilen @friedanske.

Tweetet omhandlede en voldssag fra Sønderborg. Tweetet indeholdt billede af gerningsmanden, hans navn, og det pizzeria, som hans familie drev.

En sag der har været skrevet side op og side ned om i de danske medier. En sag der blev kendt som “kys min fod” sagen.

Erik Høgh-Sørensen syndebuk

Men fordi en politiker fra Dansk Folkeparti gør opmærksom på virkeligheden, på centrum-venstres svigt af Danmark, så skal munden lukkes på ham, han skal stilles for retten og idømmes en bøde.

For sagen drejede sig – selvfølgelig kan man næsten sige – om kulturberigelsen, om migranter og deres efterkommere.

Det skal bemærkes, at ingen andre er blevet dømt eller stillet en dommer for de pågældnede informationer.

Sagen viser at den politiske korrekte censur også har overtaget myndighederne, her politiet og domstolene.

Journalist Line Hom er prototypen på de 80 procent

Da dommen kom, var journalist Line Holm fra Berlingske hurtigt ude med en reaktion på Twitter. Hun skrev følgende:

“En reminder om ikke at retweete alt 👇 DF-politiker dømt for at dele tweet”

En journalist, der selv lever af ytringsfriheden, jubler altså over, at en mand er blevet dømt, fordi han netop benytter sin ytringsfrihed, fortæller om konsekvenserne af en fejlslagen politik.

Det må være konklusionen på hendes tweet.

At det netop er Line Holm, jublen kommer fra, er ikke nogen overraskelse. Følger man hende på Twitter (hvis man er så heldig ikke at være blokeret af hende), så finder man hurtigt ud af, at hun er prototypen på de 80 procent blandt de danske journalister.

F.eks. tweetede hun for et par dage siden dette tweet:

En klar stillingtagen til debatten om de afghanske tolke. Selv om Danmark har hjulpet tolkene i sikkerhed, er det ikke godt nok for Line Holm og resten af centrum-venstre. 

Hun påtager sig en politisk korrekt holdning på hele Danmarks vegne.

Berlingske har et problem med troværdigheden

Line Holm er ikke den eneste journalist fra Berlingske, medierne generelt, der har det med at afsløre sig selv, afsløre den bias og vinkling som medierne dagligt flyder over med.

Også hendes kollega, journalisten Troels Heeger, har for eksempel afsløret hans modstand mod Inger Støjberg. Vi har tidligere beskrevet, hvordan han kædede Inger Støjberg sammen med den antidemokratiske gruppe Men In Black. Uden nogen former for beviser og forbindelse til virkeligheden.

Hvordan kan man som læser være sikker på, at man får hele historien fortalt, uden vinkling, uden sortering i fakta, når Line Holm og hendes kollegaer leverer nyheder?

Høgh-Sørensen har på Twitter udtalt sig omkring dommen. Du kan se videoen her.

Erik Høgh-Sørensen agter at anke dommen til landsretten.

Hvad mener du om dommen, om journalisters ageren? Deltag i debatten på vores Facebook side.

Opdateret: Ved en fejl fra vores side brugte vi et billede af Line Holm, som Berlingske var de retsmæssige ejere af. Det skulle vi selvfølgelig ikke. Og billedet er fjernet. Men Line Holm og Berlingske vil forsat ikke forholde sig til deres bias, vinkling og manglende troværdighed.

Har Thomas Funding censureret for Trine Bramsen?

Thomas Funding fra TV 2 censurerer for Trine Bramsen

Radikale Venstre Alternativet Hitler udgør ikke en trussel

Radikale Venstre: Hitler udgjorde ikke en trussel mod menneskeheden

Berlingske journalister amok over kritik

Berlingske journalister amok: tåler ikke kritik

Nikolaj Arve laver kæmpe selvmål

Nikolaj Arve fra Weekendavisen udstiller sig selv og andre journalister

En del af disse temaer

Tema Mediestøtte Licens Statsmedier - Danmarks Fremtid

Læs mere om disse partier

Dansk Folkeparti