Danske journalister misbruger dagligt skattemidler til centrum-venstre vinkling. Radio4 er sammen med Danmarks Radio pressekontor for Radikale Venstre.
Radio4’s hær af Radikale Venstre værter's misbrug af skattemidler

I går skrev jeg om en af Radio4’s politisk korrekte værter, der hylder ulovlig bønnekald. Det fik straks hæren af Radikale Venstre partimedlemmer og andre fra centrum-venstre fløjen til at gå til angreb.

Det sædvanlige racistkort blev smidt af disse typer i tydelig mangel på argumenter.

Men i forbindelse med skriveriet og debatten, kom jeg til at kigge nærmere på Radio4’s indhold og værter.

Nogle af de mest kendte værter på Radio4 er alle personer, der har en stor kærlighed til ideologien Islam, gerne beskytter ideologien, uanset om der er tale om kriminalitet, kvindeundertrykkelse og hån af danskerne.

Her er et lille udpluk.

Radio4 værter

Jens Philip Yazdani, der er blevet landskendt på at have de politisk korrekte holdninger og på at svine Danmark og danskerne til. Han er ikke gået af vejen for at svine Dannebrog til og hylde og støtte lovovertrædelser.

Isam B., det tidligere medlem af Outlandish, der nu forsøger at skubbe Islam ind i alt, hvad han komme i nærheden af. Senest brugte han Dansk Melodi Grand Prix til at lave bønnekald til Allah på scenen.

Christian Friis Bach, den tidligere Radikale udviklingsminister og direktør for Dansk Flygtningehjælp. Kigger man på Christian Friis Back CV, er han et pragteksempel den Radikale naive opfattelse af verden. Den politiske korrekthed står i kø, sammen med udsalget af Danmark.

Men det er ikke kun de kendte værter, der er smurt godt ind i den Radikale politisk korrekte naive verdensopfattelse.

Flere af stationens medarbejdere er f.eks store fortalere for det antidemokratiske elitens fallitbo, EU.

Udover Christian Friis Bach, der har været særlig rådgiver for en EU kommissær, har en af værterne på 4-toget, Alexander Wils Lorenzen, også arbejdet som EU propaganda medarbejder.

Radikale Venstre’s partiprogram

Når man læser flere af programomtalerne, er man i tvivl om det er Radikale Venstre partiprogram, der omtales. Tag f.eks. omtalen af programmet Klimatossen, der er en lang hyldest til ekstremisten Greta Thunberg:

Isen smelter, vejret er vildt og vandet stiger. Klimaforandringerne fylder så meget i vores hverdag, at vi nu også taler om klima-angst og klimaskam. Klimatosset er programmet, der klæder dig på til at forstå nutidens og fremtidens klimaudfordringer og leverer samtidig bud på, hvordan du selv kan vælge mere bæredygtige løsninger i din hverdag.

Ovenstående er kun et udpluk af Radio4’s propaganda for det Radikale Partiprogram.

Både radiostationen og værterne har deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Ingen tvivl om dette.

Misbrug af skattemidler

Men som hos Danmarks Radio, og alle andre landsdækkende medier, er der skattekroner indblandet, og så er det, at problemet opstår.

For når et medie, som Radio4, modtager omkring 100 millioner kroner om året, så har vi et demokratisk problem.

For midlerne, som er indbetalt af os alle, bliver brugt til propaganda for en bestemt politisk holdning.

Borgen

Et andet eksempel på mediernes misbrug af skattemidler er tv-serien Borgen hos Danmarks Radio. Serien er en lang hyldest til Radikale Venstre og latterliggørelse af højrefløjen.

Radio4’s hær af Radikale Venstre værter's misbrug af skattemidler

Denne serie har man “sjovt” nok valgt at lave en ny sæson af, som “tilfældigvis” vil blive bragt op til et kommende folketingsvalg.

Politikere udskammes

Forsøger man at tage debatten om skattekroner til danske medier, bliver man udskammet og latterliggjort. Det oplever jeg selv dagligt. De politikere, der tager kampen op, bliver smidt på forsiden og latterliggjort.

Vi har et demokratisk problem, et demokratisk problem ved navn danske medier og journalister.

Nyhedsbrev

3 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Danske Medier

Vi ser nærmere på mediernes centrum-venstre vinkling og misbrug af skattemidler
Tema