TV2 samarbejder igen med venstrefløjen

TV2 Danmark har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, de er stolte over endnu engang at arbejde sammen med centrum-venstre
Del på facebook
Del på twitter
Del på email
Del på print
Henrik Finn Edtwodth Andersen

Henrik Finn Edtwodth Andersen

Stifter og chefredaktør DanmarksFremtid.dk. Byrådskandidat Nye Borgerlige Herning

I pressemeddelelsen skriver TV2 stolt, at de forsætter deres fokus på klima, natur og miljø.

Alternativets pressekontor kunne ikke have skrevet pressemeddelsen bedre.

Den statsejede, og dermed skatteyderejede, tv-station skriver endvidere, at man har indgået et samarbejde med Den Danske Naturfond om indsamlingsshowet og initiativet “Danmark redder jord”.

Altså er TV2 igen ude at tage stilling, lave politisk arbejde.

Det viser endnu engang, at statslig støtte til eller statslig ejerskab af medier er en farlig cocktail, en cocktail der skal stoppes.

Det er jo ikke første gang, at TV2 er ude at lave politik.

I 2019 så vi det med den politisk korrekte kampagne “Vores jord. Vores ansvar“.

Venstrefløjen

Her stod hele den samlede centrum-venstre fløj i kø for at tiljuble vennerne, journalisterne hos TV2 Danmark.

Men også i den daglige dækning ser man, at TV2 bliver mere og mere politisk korrekte. At vinklingen hælder mere og mere til centrum-venstre siden.

Tag feks. alle Go et eller andet programmerne på TV2. Det er med Abdel Aziz Mahmoud i spidsen blevet til en form for radikal partiprogram.

Abdel har tidligere udbredt sin politiske korrekthed på en anden skatteyderejet tv-station, nemlig Danmarks Radio.

Politisk korrekte medier

Problemet med den politisk korrekte centrum-venstre vinkling, hos de danske medier, er, at det ender ud med mikrofonholderi og manglende kritisk tilgang til kilder og information.

Journalisterne vil, som altid, afvise kritikken. De vil sige de er uvildige, passer deres arbejde og at der ingen beviser er for deres røde tilbøjeligheder.

Fakta er dog, at omkrng 80 procent af danske journalister stemmer til venstre for midten.

Fakta er, at mange journalister har tætte forbindelser til venstrefløjen, nogen endda som kandidater.

Hele mediestøtten er sådan tilrettelagt, at den bakker op om den politisk korrekte centrum-venstre vinkling.

Socialdemokraternes partiavis får f.eks., som den eneste partiavis, mediestøtte.

Det er ganske enkelt et demokratisk problem, og derfor bør alle former for statslig støtte til og ejerskab af danske medier stoppes med det samme.

Selvfølgelig skal klimaet og miljøet behandles.

Men det hjælper hverken miljøet, klimaet eller journalisterne selv, at dækningen sker som en ukritisk ekstremisme som kunne være udtænkt hos alternativet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste

Nye Borgerlige og udlændingepolitik

Nye Borgerlige’s udlændingepolitik er helt klar. Udlændinge skal gøre sig fortjent til Danmark. Dette er anden del af en ny serie om Nye Borgerlige’s politik.

Nye Borgerlige og socialpolitik

I Nye Borgerlige vil vi sikre, at samfundet værner om de mest udsatte. Det er det, vi kalder borgerlig solidaritet. Dette er første del af en ny serie om Nye Borgerlige’s politik.

DanmarksFremtidLogo

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt indhold